Stress hvad er det
Vores stress begynder i hjernen
Hvis man har stress er det vigtig at tage det alvorligt. Når vi mennsker i dag oplever en stress-situation aktiveres de basale, men meget powerfulde kamp-flugt- hormoner på nøjagtig samme måde som hulemenskere oplevede en stressreaktion ved mødet med en ulv eller bjørn, der var det også kamp- flugt- hormoner som sætteres igang.
Det der ikke er godt er når kroppen ikke får den ro og man overhøre kroppe så vil kroppen tro at den hele tiden er i kæmp.
Når kroppen føler fare kører alt over på autopilot, så det hele er udenfor vores bevidsthed, hvilket betyder, at vi muligvis slet ikke er klar over at det er stress vi reagerer med.
Så ved langvarig stress vil hjernen automatik skrue ned for sig selv. Det er så her vi begynder at miste overblikket og det begynder at gå ud over vores hukommelse, så vi glemmer ting eller fx hvad vi har læst. Ved endnu længere påvirkning, risikerer vi at få en depression. Stress, enten voldsom eller ofte gentagende, kan desuden føre til en oplevelse af angst, som med tiden i sig selv vil kunne volde problemer.
Oplever vi trusler, utilfredshed og angst vil det få binyrerne til at øge produktionen af stresshormoner. Oplever vi glæde og tilfredshed vil det reducere produktionen af stresshormoner.Hvis binyrerne konstant skal producere stresshormoner, skaber det ubalance i din krop og dit sind, og du bliver syg. Din krop skal hvile, så den kan genopbygges.
Hvordan kan stress udløses
Stress er meget individuelt og man skal være varsom med at generalisere og anvende samme løsning for alle. At en person muligvis fungerer fint med at fortsætte sit arbejde – måske på deltid – under sin behandling af stress, så er det ikke ensbetydende med at det samme gælder for en anden. Det samme med motion – nogen kan godt klare det, men andre bør lade være mens de kommer sig.
Det er det sammen med man skal ikke begynde gå strenge slankekur det vil stress din krop, men få varieret kost, det vil få kroppen til og reagerer positivt, og du vil hjælpen kroppen.
Ofte går man ud fra at det er på jobbet man bliver stresset, men det kan tit komme andre steder fra. Rigtig mange ledig oplever stress. Nogle på grund af et massivt pres fra Jobcentrene og andre på grund af usikkerheden om fremtiden eller måske fordi de føler de ikke slår til eller der ikke er brug for dem – vi har alle brug for at være en del af noget!ba
En del har også oplevet stress i sit parforhold. Man har måske skændes og der er lidt spændinger imellem partnerne. Det giver ikke stress i sig selv, men står den slags episoder på over længere tid kan det udløse stress. Det samme gør sig gældende i andre familieforhold hvor der i kortere eller længere perioder er gnidninger partnerne imellem.
Hvad kan du selv gøre
Som stress ramt er man nød til at hjælpe kroppen med at få den i ro igen.
Hvis man dyrker meget sport, fx. vandt til at løbe 10 km, så er det ok at fortsætte, men i et reduceret tempo hvor man er i stand til at mærke at kroppen kan slappe af og pulsen holdes på et lavere niveau end man er vandt til. For nogen er det måske en bedre ide at nøjes med gåture i en periode hvor man lige får lært at fornemme sig selv.
Om du dyrker sport eller ej, så er der nogle råd der altid er vigtige at tage med sig. Uanset om man er i arbejde eller går derhjemme, så er det en rigtig god ide at få struktureret sin hverdag. Så for at man ikke skal falde i fælden med at få lavet for meget eller måske også alt for lidt, så anbefaler jeg altid at man sætter sig nogle mål for dagen eller måske planlægger sin uge og så forsøger at holde sig til de planer man har lavet for sig selv. På den måde vil man kunne opleve væsentligt mere ro i hovedet – man har jo en plan 😉
Skemaet må gerne være ret detaljeret. En dag må gerne indeholde tidspunkter for så mange af de ting man ved kommer til at ske, eller man gerne vil have lavet. Det må gerne starte med at man sætter klokkeslæt på hvornår man skal stå op, spiser frokost, skal have vasket tøj, handle ind, gå i bad osv. Det kan virke temmeligt banalt, men det er et virkeligt stærkt værktøj til at skabe ro – og husk nu at denne dagsplan ikke handler om at få den pakket så godt som muligt, men derimod at der efterlades tid til hver enkelt ting samt et hvil midt på dagen – gerne flere. At hvile er noget der kan kræve lidt øvelse. Mange kan ikke umiddelbart falde til ro, men læg dig alligevel i ca 25 minutter og stå så op igen. Med tiden bliver man bedre til at koble fra og få et godt hvil på denne tid og vil opleve at de er mere friske bagefter.
Håber du kan bruge mine råd, ellers er du altid velkomme til at skrive eller ringe til mig.
Stine Toft