Menu Luk

Traume & Psykoterapi

Det, der for mig er både udfordrende og spændende, er den proces der går i gang, når et menneske begynder at få øje på hvor de står i livet, hvor de gerne vil hen – og hvordan vejen til forandring kan tage form i praksis.

“Jeg er helt sindssygt forelsket!”. Det er ikke helt forkert at tale om sindssyge, når man er forelsket. Man tænker og føler rigtig meget, men det er langt mere følelserne end hovedet, der har styringen.

Kimen til et sundt parforhold bygger på nogle helt grundlæggende ting. Vi trives alle bedst med ærlighed, harmoni, kærlighed, omsorg og respekt. Det lyder meget smukt, men for de fleste, der kommer hos mig, er det ofte ikke lige det, de tænker på først.

Jeg tror på kærligheden – og på at den kan blomstre på ny, hvis man tror på den og giver den en chance.

Mange går rundt med reaktioner, de ikke forstår – uro, overbelastning eller en følelse af at sidde fast.

Ofte bliver det forklaret som stress, angst eller noget, man “bare” må tage sig sammen med.
Men for mange hænger det sammen med oplevelser, kroppen ikke har fået afsluttet.

Traumer handler ikke kun om det, der er sket.
Det handler om, at kroppen stadig reagerer.

Det er ikke altid noget, man selv kan tænke sig ud af.

Sorg kan påvirke både tanker, følelser og kroppen.
For nogle opleves den som en tung smerte, for andre som uro, tomhed eller en følelse af afstand til sig selv.

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal være i sorgen – særligt hvis omgivelserne forventer, at man hurtigt “kommer videre”, eller hvis man selv forsøger at holde sammen på det hele.

I terapien arbejder vi med at skabe ro i kroppen og give plads til det, der er – uden at presse processen eller gøre sorgen forkert.

Depression er ikke noget, der “bare” opstår og derfor heller ikke noget, der blot kan løses med en tablet.

Den klassiske forklaring om, at man vågner en morgen og pludselig ikke kan stå op, holder sjældent. Der er næsten altid en bagvedliggende årsag – også selv om sammenhængen ikke altid er tydelig med det samme.

Nogle gange ligger årsagen i belastninger her og nu. Andre gange i oplevelser eller mønstre, der går længere tilbage i livet.

Man bliver altså ikke deprimeret uden grund.

Kortvarig stress er en naturlig reaktion og kan i visse situationer være nyttig. Problemet opstår, når belastningen fortsætter over længere tid, og kroppen ikke længere får mulighed for at finde ro. Stress kan ramme alle – det er ikke kun knyttet til arbejdslivet. Det kan være lige så belastende at gå arbejdsløs som at være overbelastet på jobbet.

Ofte er det omgivelserne der først opdager, at noget er galt.

Derfor er det vigtigt at tage signalerne alvorligt og reagere, før belastningen vokser sig større.

Angst er en naturlig reaktion på fare og en vigtig del af vores overlevelse. Et eksempel er, når vi kigger os for, inden vi går over vejen, og reagerer for at undgå at komme til skade.

Anderledes er det med angst, der opstår uden en reel fare. Her kan kroppen reagere med uro, alarm og stærke fysiske symptomer, selv i situationer hvor der ikke er noget farligt. Det kan skabe utryghed og begrænsninger i hverdagen.

Ofte hænger disse reaktioner sammen med erfaringer og mønstre, kroppen har lært gennem livet.

Stine Toft

Det, der for mig er både udfordrende og spændende, er den proces der går i gang, når et menneske begynder at få øje på hvor de står i livet, hvor de gerne vil hen – og hvordan vejen til forandring kan tage form i praksis.

Stine Toft – Traume & Psykoterapeut