Stress – når kroppen siger fra
Stress er vigtigt at tage alvorligt. Når vi mennesker oplever stress, aktiveres kroppens basale kamp-flugt-system. Det er de samme mekanismer, der hos vores forfædre blev aktiveret ved mødet med en reel fare – som en ulv eller en bjørn.
I dag bliver systemet ofte aktiveret af psykisk belastning i hverdagen. Kroppen reagerer dog på præcis samme måde.
Hvorfor hvile er vigtigt ved stress
Når man har stress, har kroppen svært ved at finde ro. Den oplever konstant, at den skal være klar til handling.
Stress er i sin kerne en fysisk reaktion på en overbelastning.
Hvis kroppen bliver fysisk overanstrengt, ved de fleste godt, at den har brug for hvile. Musklerne bliver trætte, og kroppen siger tydeligt fra. Den samme mekanisme gælder ved psykisk overbelastning.
Mange opdager desværre først problemet, når kroppen siger meget tydeligt fra.
For nogle viser det sig ved, at de ikke længere kan stå op om morgenen. For andre ved pludselig grådlabilitet eller en oplevelse af konstant udmattelse.
Inden da har mange ofte været igennem en periode med:
• skiftende humør
• øget irritabilitet
• indre uro
• sværere ved at overskue hverdagen
Hvem bliver ramt af stress?
Alle kan blive ramt af stress.
Stress hænger tæt sammen med vores tanker, følelser og den måde vi forsøger at håndtere belastninger på. Når stress opstår, begynder negative tanker ofte at fylde mere, og det kan skabe en spiral, der kan være svær at bryde.
Stress kan både opstå udefra og indefra.
Mange oplever stress i forbindelse med arbejde. Det kan være fordi arbejdsopgaverne opleves som for mange, eller fordi man begynder at tvivle på, om man slår til.
Men stress rammer ikke kun mennesker i arbejde. Arbejdsløshed kan også føre til stress. Her kan belastningen både komme fra ydre krav og fra en indre oplevelse af ikke længere at være værdifuld.
Familierelateret stress er et kapitel for sig selv. Her kan belastningen være kompleks, fordi man ofte står midt i relationer, man ikke bare kan trække sig fra.
Stress opleves forskelligt
Stress opleves meget individuelt.
Nogle mennesker kan fortsætte med at arbejde – måske på nedsat tid – mens de er i behandling for stress. For andre er det nødvendigt med en pause, så kroppen kan finde ro igen.
Det samme gælder motion.
Motion og stress
Hvis man normalt er meget aktiv, kan det føles forkert pludselig at stoppe helt med at træne.
Det er heller ikke altid nødvendigt.
Men det kan være vigtigt at justere tempoet, så kroppen får en oplevelse af ro i stedet for yderligere belastning.
Hvis man eksempelvis er vant til at løbe 10 km flere gange om ugen, kan det i en periode være mere hensigtsmæssigt at løbe kortere ture i et langsommere tempo.
For mange kan det også være en hjælp at lægge uret derhjemme og i stedet fokusere mere på vejrtrækning og kropslig ro.
Hvad hjælper ved stress?
Når man er ramt af stress, er det vigtigt at genopbygge ro i kroppen.
Det kan være sværere end man tror. Mange oplever, at de ikke engang kan sidde stille i sofaen uden at føle, at de burde gøre noget.
Nogle fortæller, at de flere gange rejser sig uden egentlig at vide hvorfor. Kroppen er simpelthen i alarmberedskab.
Ved stress oplever mange også:
• tankemylder
• katastrofetanker
• et øget behov for kontrol
• en følelse af ikke længere at slå til
Disse mønstre kan forstærke stressen yderligere.
Hvordan kan terapi hjælpe?
I terapien arbejder jeg både med at skabe ro i nervesystemet og med at forstå baggrunden for stressen.
Det handler ikke kun om at reducere symptomerne her og nu, men også om at forstå de mønstre og belastninger, der har ført til overbelastningen.
Når vi arbejder med helheden, bliver det også lettere at forebygge, at stressen vender tilbage senere.
Disse symptomer skal du være opmærksom på med hensyn til stress.
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Mavesmerter
- Ulyst
- Træthed
- Irritabilitet
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Angst
- Nedsat humoristisk sans
- Depression
- Søvnløshed
- Uengagerethed
- Hyperventilation
- Aggressivitet
- Nedsat præstationsevne
- Ubeslutsomhed
- Manglede sexlyst