Menu Luk

Parterapi i Esbjerg og omegn

Mange der søger parterapi for første gang ved ikke helt hvad det egentlig er en parterapeut kan hjælpe dem med. Jeg hører af og til at jeg er meget anderledes end andre parterapeuter. Jeg tror mest det handler om, at jeg gør meget ud af at bringe tingene ned på jorden hvor vi taler om det i et helt almindeligt sprog.

Forelskelsen

“Jeg er helt sindssygt forelsket!”. Det er ikke helt forkert at tale om sindsyge når man er forelsket. Man tænker og føler rigtig meget, men det er langt mere følelserne end det er hovedet der har styringen.

Når man er nyforelsket, så har man alle de rigtige forudsætninger for den gode samtale og dialog. Man elsker bare at være sammen med den anden og elsker at høre den andens stemme igen og igen. Man tænker at det her er helt specielt og noget ganske andet end det som andre oplever. Man lever et drømme liv med bunker af romantik og uden konflikter!

Problemer opstår:

  •  Når konflikterne og de mislykkede samtaler i dit parforhold bliver ved?
  • Når man føler sig indebrændt, fordi man ikke føler sig forstået, respekteret og hørt?

  • Når man ikke føler den anden part vil tale, når man selv har brug for det

  • Når der er ting der ikke bliver talt om

  • Når man er ulykkelig over at man bare kritiserer hinanden mere, end anerkender og ser det gode i hinanden.

  • Når man bare kan mærke man bare er irriteret på den anden næsten hele tiden
Parterapi Esbjerg

Et sundt forhold – ja hvad er det?!

Vi lever alle meget forskelig, men kimen til et sundt parforhold er baseret på nogle helt grundliggede ting. Vi trives alle bedst med ærlighed, harmoni, kærlighed, omsorg og respekt. Det lyder meget smuk, men ved de fleste som kommer hos mig, er det ofte ikke lige det de tænker først på. Forholdet er nu romantikforladt og fyldt med konflikter!

Mange par siger at de savner den anden.. Når man har konflikter i parforholdet kan man nemt komme til at lukke hinanden ude. Man tør måske så ikke åbne sig, da man er bange for at det bliver brugt mod en. På den måde opbygges ofte større distance mellem partnerne.

Når jeg sidder med nye par, så giver jeg mig altid god tid til at høre hver parts historie og baggrund. Når vi kigger lidt på baggrunde, så finder man ofte svar på hvorfor vi går og reagerer som vi gør – og på hinanden.

Parterapi eller individuel terapi

Når vi nu har kigget lidt på baggrunde og ved hvorfor der reageres som der gør, så giver det ofte også mening eventuelt at tage den ene eller begge i terapi hver for sig. Man skal tænke over at vi som mennesker kun er i stand til ca at påvirke den anden med 10% indflydelse på humør og følelser – resten (90%) skal man finde i sig selv. Jeg forudsætter her at vi ikke taler om decideret fysisk/psykisk vold.

Jeg ved det for mange lyder lidt kliche agtigt, men vi kommer alle fra noget. Vi har haft en barndom, opvækst eller måske et tidligere ægteskab. Vores forståelse og måder at reagere på er nu engang et produkt af det liv vi har levet.

Efter vi har fået fokus på de problemstillinger der har gemt sig vil langt de fleste opleve at tingene i parforholdet begynder at gå bedre. I den Process der her er i gang vil i få opgaver, både sammen og hver for sig. Opgaver handler om håndtering af de konflikter i oplever – både sammen og individuelt.

Mange par oplever, efter et forløb hos en parterapeut, en lettelse over pludselig at forstå den anden, men også sig selv bedre. Hvorfor reagerede jeg mon der, eller hvad mener den anden egentlig med det der.. Det giver en større følelse af gensidig respekt og en oplevelse af at være blevet stærkere sammen.

I er velkommen til at kontakte mig hvis i har spørgsmål til parterapi.