Stress er vigtigt at tage alvorligt. Når vi mennsker i dag oplever en stress-situation aktiveres de basale, men meget powerfulde kamp-flugt- hormoner. På nøjagtig samme måde oplevede hulemenskere en stressreaktion ved mødet med en ulv eller bjørn. Der var det også kamp- flugt- hormoner som satte i gang.

Hvorfor er hvile vigtigt

Når man har stress slapper kroppen ikke af. Kroppen tror konstant den skal være klar til kamp hele tiden. Det er vigtigt at forstå at stress er en fysisk reaktion på en overbelastning. Denne overbelastning kan fremkaldens både ved en fysisk overlast, men det vi taler om her er den psykiske overbelastning. De fleste vil let forstå at når kroppen er helt udmattet og musklerne dunker af træthed, så er det tid til hvile. Helt det samme gælder ved den psykiske overlast!

Mange opdager desværre først at kroppen siger fra når det er for sent. Signalerne undervejs har måske været tydelige nok, men først når man ikke længere er i stand til at stå op af sengen om morgenen eller uden egentlig grund bliver grådlabil, så reagerer folk. Undervejs har mange oplevet en ustabil periode hvor humøret ofte skiftede og mange oplever større irritabilitet.

Hvem bliver stresset

Alle kan blive “ramt” af stress! Stress kommer af tanker og følelser og den måde vi bearbejder disse på. Når man har stress er det ofte de negative der fylder mest og på den måde påvirker vores tanker og følelser. Vi har her at gøre med en negativ spiral der kan være vanskelig at bryde.

Stresspåvirkningen kan både komme udefra såvel som indefra. Mange oplever stress på arbejdspladen. Det kan f.eks være de føler sig overbebyrdet, eller måske ikke føler de kan klare opgaverne. Altså her både en måde at være påvirket udefra med opgaver eller selv føle man ikke slår til. Et andet gået eksempel og rigtig vigtigt for mange at forstå er at arbejdsløse lige så tit oplever stress. Det er igen her både muligt at det er samfundet der stresser dem med krav i ledighedsperioden, men også at de med tiden oplever ikke at være værdifulde.

Et helt kapitel for sig selv er den familierelaterede stress. Den kan rumme så mange facetter af påvirkninger, ydre som indre at bliver meget komplekst. Det er noget man skal være meget opmærksom på. Det er jo ofte noget vi befinder os i hele tiden og ikke bare lige flytter os fra, som fx muligheden for et jobskifte.

Stress opleves meget individuelt og man skal være varsom med at generalisere. At en person muligvis fungerer fint med at fortsætte sit arbejde – måske på deltid – under sin behandling af stress, så er det ikke ensbetydende med, at det samme gælder for en anden. Det samme med motion – nogen kan godt klare det, mens andre bør lade være mens de kommer sig,

Motion!?

Er man f.eks vant til at løbe 10km et par unge om ugen, så har man måske ikke lyst til helt at stoppe op. Det er muligvis heller ikke nødvendigt, men det er vigtigt at nedjustere sin træning så kroppen i det mindste oplever mere ro. Man kunne måske i en periode løbe 3-5km i et langsommere tempo end normalt og på den måde give kroppen en oplevelse af at slappe af. I denne periode kan det være en fordel at “glemme” uret derhjemme og lægge mere vægt på at nyde turen og evt træne sit åndedræt på turen.

Igen kan man ikke generalisere her, for det er meget individuelt. Man er nød til at kigge på det enkelte tilfælde og vurdere sværhedsgraden af stress.

Hvad skal der til

Når man har stress er det meget vigtig, at man lærer at finde den indre ro. Det kan være svært bare at sidde i sofaen, slappe af og se en god film. Man har hele tiden følelsen af, at man skal gøre noget eller nå noget. Mange fortæller, at de flere gange kommer til at rejse sig fra sofaen, uden at vide hvorfor de gjorde det. Det er et ret sikkert tegn på at kroppen er på overarbejde og sender de signaler jeg tidligere talte om – kæmp eller flygt. Det kan komme til udtryk på mange måder og det er vigtigt man lytter efter sin krop.

Vi lever i en tid hvor der tales rigtig meget om stress. Stress har altid eksisteret i mennesker, det er mest forskellen i hvordan vi håndterer det som har ændret sig. Der er ingen tvivl om at vi trives bedst uden stress. Det er derfor min holdning at vi skal være opmærksomme og gøre noget ved det.

Mange bliver overrasket over at det tit er deres egne tanker der er deres værste fjende. Ved stress oplevet ofte både tankemylder og katastrofetanker. Vi forsøger at håndtere tingene via øget kontrol, “jeg burde gøre”, men det bidrager blot til større følelse af stress. De fleste ender op i en følelse af at de nu ikke længere slår til og oplever i den forbindelse sig deprimeret.

Min måde at hjælpe på er fokuseret på helheden og baggrunden hos den enkelte. Ud over at vi ser på hvordan vi kan få bremset den nuværende stress situation, så arbejder jeg også med generel terapi for at vi på den måde kan sikre at vi ikke blot gentager historien.

Du er velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak. klik>>