Jeg har lavet en video der kort gennemgår de forskellige elementer og efterfølgende kommer der en uddybende forklaring her i bloggen 🙂
Dramatrekanten/offertrekanten ser man i alle former for relationer. Man ser det tydeligst i dysfunktionelle familier og parforholdsrelationer, men det forgår også på arbejdepladsen og i samvær med venner.
I familier kan dette uhensigtsmæssige samværd det have stået på i generationer. Oftest er det nedarvet fra mor/datter eller far/søn, så børnene på den måde socialiseres ind i dramatrekanten – og så længe ingen stiller spørgsmålstegn ved det, får det lov til at fortsætte.
Nogen gange kan man let se hvem man lige har overtaget sin rolle fra – det kan fx være bedstemor/far. Grunden til at jeg nævner bedsteforældrene her er, at det ikke nødvendigvis kun er mor eller far der videregiver adfærden. Man har ved at studere generationer af familiers adfærd fundet ud af, at denne adfærd kan “lagres” og videregives, selv om forældrene ikke synligt selv har den. Jeg vil ikke komme ind på dette nærmere i denne blog, men blot nævne det for at I skal vide, at man ofte skal kigge længere end den nærmeste relation.
Det er helt sikket, at man vil få en rektion fra de andre roller i dramatrekanten, hvis man forsøger at bryde ud af den. De bliver forvirret og kan ikke acceptere din tilbagetrækning. Da det er et spil der har stået på længe, så de vil helt sikket gerne have dig tilbage igen, da spillet ellers slutter – hvis der da ikke lige er en anden, der kan overtage din rolle.
Det at bryde ud af et dramatrekanten, når alt forgår ubevist, er ikke det letteste i verden. Man skal jo først blive bevist og opmærksom på spillet, før man kan gøre noget konkret ved det. Når man så først bliver opmærksom på de roller der udspiller sig, er det oftest en kollosal lettelse. Man kan så lære at finde nye handlemuligheder, fordi man har værktøjet til at sætte navn på det mønster, man er indfanget i.
Jeg ved fra mit eget liv, at det er meget lettere at slippe ud af dramatrekanten, ved at være beviset om sin egen rolle. Uden denne bevidsthed gør man det hele i blinde og så vil det ofte give bagslag og man fastholdes i dramatrekantens dynamik. Det at se, at man ikke har været forkert på den, og at det er ok, hvad man har tænkt og følt, hjælper en til at kommer videre.
I dramatrekanten findes der tre roller. Der er en krænker, en redder og et offer. Det er vigtig igen at slå fast, at dette spil forgår ubevist og at der er ikke nogen af de tre roller, som har det godt i deres roller. De iklæder sig rollen for at dække over andre ting de går med. Det vil sige, at i virkeligheden er der inden af rollerne, der får udtrykt hvad de egentlig gerne vil og på den måde får deres behov dækket. Så istedet for at være ærlig begynder de et manipulations-spil, for på den måde at få tilfredsstillet deres behov.
Men en ting er, at de ikke får udtryk sig, de føler også tit at der mangler et-eller andet, fx. kærlighed, tid, opmærksomhed, kærtegn osv. Alle tre roller kæmper med næb og klør for at få opfyld deres behov og derfor er vedligeholdelsen så stærk.
De former for adfærd vi finder i offertrekanten kan ses som overlevelsesstrategier. Der er strategier som vi mennesker har lært for at komme bedst muligt igennem svære kår. Det er vigtigt at tænke på det som roller, eller mønstre vi træder ind i og gør brug af i særlige situationer. Det er derfor vigtigt at vi lærer at se når rollerne træder frem, for på den måde ikke at miste os selv – og glemme at mærke efter sig selv og sine grænser.
Jeg vil gennemgå de tre roller jeg skriver om – Krænkeren, Redderen og Offeret.
Krænkeren:
Krænkeren er en der dømmer, anklager og kritiserer. Krænkeren er den strenge og urimelige og derfor den mindst “populære” af de tre roller. Krænkeren har brug for at få afløb for sine negative følelser, fx vrede, selvhad, aggression, had og irritation.
Krænkeren kan godt lige kontrol og magt. Han kan godt finde på at fremprovokere en konflikt, for at få afløb for sine opsparede negative følelser. Krænker kan godt opstille urimelig krav, som han ikke selv er i stand til at opfylde. Alle må gerne vide hvis krænkeren er sur og vred og han tager ikke højde for, om han lader det gå udover andre. Han skælder ud og skammer offeret.
Redderen:
Redderen er en klassisk medafhængig omsorgsgiver. Redderen har brug for, at der er brug for ham for enhver pris. Disse typer er desperate efter at forbedre dit liv – de er overbeviset om at de kan hjælpe dig og at de ved hvad der er bedst for dig, “hvis du bare lige ville lytte til mig!!”.
De er også de første som kommer med gode råd og svar på livets indviklede problemer. Selvom de virker uselviske, er deres motiver udelukkende selviske.
Meget ofte bliver reddere tiltrukket af misbrugere, alkoholikere og ofre pga. en umættelig trang til at føle sig nyttig. Ofte ses redderes professionelle virke som fx. sygeplejerske ,læge, lærer osv.
Det at redde giver redderen en følelse af at være vigtig og kompetent. Reddere er ofte pleasere, som har svært ved at udtrykke sine enge behov og er ofte overivrig for hjælpe, selvom det ikke er ønsket, eller nogen har bedt om det.
Ofte ønsker reddere at blivet reddet selv. Redderen længes efter at være det svage offer, som får omsorg. Redderen kan derfor ubevist fejle i sit forsøg på redde et offer.
Offeret:
Offeret er centrum af dramatrekanten. Hvis man ikke har et offer, har man ikke en trekant! Offer-rollen er særlig attraktiv, fordi kun offeret kan få sine behov dækket uden at skulle bede om det.
Man kan sige at offeret belønnes for sin veludførte manipulation. Ved at spille sin offerrolle godt, får han det han i virkeligheden burde have bedt om, i stedet for at påtage sig offerrollen.
Man kan altså tale om passiv manipulation. Offeret venter således på, at andre løser hans problemer, uden han skal gøre noget til gengæld.
Der to typer af ofre
Der er den ynkelige som bare venter passivt på at nogen skal redde ham Han er trist og opgivende, hvilket man kan se på hans kropsholdning og ansigtsudtryk.
Offer ser sig selv som svag samtidig med at han måske giver andre sylden for hans situation. Han tager ikke ansvar selv, men venter på der er nogen som gør noget.
Så er der det vrede offer. Han anklager andre for sin situation. Han bruger skyld og skam for at få andre til at føle medlidenhed med ham “se nu hvad du har gjort! Det er din skyld, jeg er fortabt”
Tre råd til hvor du kan bryde ud af dramatrekanten/offertrekanten
1. Krænker:
Øv dig i at blive bevist om dine følelser.
Læg mærke til hvornår du falder i rollen.
Øv dig i ikke at opspare vreden, så den går udover andre.
Bliv bevist om ikke at dømme eller kritisere andre, så du ikke kommer i krænker rollen igen.
Hvis det lykkes dig at blive opmærksom i en situation hvor du er ved at krænke en anden, så stop op og mærk efter hvilke følelser der i dette øjeblik er inden i dig. Det kan være en stor hjælp til at finde nøglen til denne adfærd. Når jeg skriver “lykkes dig” er det fordi det her er ubevidst adfærd og derfor svært at være helt bevidst om.
2. Redder:
Bliv bevist om ikke at skulle redder andre.
Hjælp KUN hvis du bliver bedt om det.
Mærk efter når du er ved at give råd til andre, om du burde afstå fra det.
Mærk på dig selv, hvad du endelig har brug for.
Hvis du alligevel vælger at hjælpe andre, så pas på du ikke gå for meget ind i sagen. Vær sikker på hvad det er for en hjælp de vil have, ellers hopper du lige ind i redderrollen igen.
3. Offer
Du skal til at mærke efter og være ærlig og åben omring hvad du gerne vil og ikke vil.
Tag ansvar for dit eget liv.
Du vil opdage at jo mere ærlig og autentisk du er, jo nemmere er det for folk at give dig det du i virkeligheden vil have.
Fællestræk
Et gennemgående tema ved alle tre er noget med ærlighed overfor sig selv. Man skal til at kigge indad. Vi skal have lært at sige til og fra og turde bede om det vi i virkeligheden ønsker. Men hvad er det så typisk vi mangler at bede om og ønsker os. Tit ved vi det faktisk ikke for vi handler så ubevidst på vores behov at vi sjældent er opmærksomme på dem. Man mærker måske kun en uro eller utilpashed. Altså vi skal til at stå ved os selv.
Jeg vil nu komme med det måske vigtigste råd af dem alle..
Er du trist, så bed om et kram.
Bliver du spurgt hvordan du har det, så sig sandheden.
Lær at bede om hjælp hvis du har brug for det. Det kan være alt fra at flytte, til den der ven/veninde-snak man har behov for.
Det er ok at vise følelser – også hvis det betyder tårer!
Jeg håber i er blevet klogere på hvad drama/offer-trekanten handler om. I kan måske allerede nu se hvor i jeres familie eller omgangskreds den er i brug. Det er et stort emne og jeg har sket ikke alt med her, men har du spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en kommentar her til bloggen eller at skrive direkte til mig.
Stine Toft – Coach & Terapeut